Overspisning og købeafhængighed — er det det samme?

En kvinde fortæller mig, at hun holder op med at spise sukkerholdige snacks — og tre uger senere begynder hun at shoppe mere end nogensinde. En anden giver op på online shopping — og mærker, at hun trøster sig med mad i stedet.

Det er ikke tilfældigt. Og det er heller ikke mangel på selvkontrol.

Overspisning og købeafhængighed er ikke det samme, men de deler den samme psykologiske motor. Forstår du den, er du allerede halvvejs til at forstå, hvorfor det er så svært at stoppe — og hvad der faktisk virker.

Hvad kalder vi det, når adfærd er ude af kontrol?

I psykologien taler vi om kompulsiv adfærd — handlinger, som man gentager, selvom de skaber problemer, og selvom man gentagne gange har forsøgt at holde op. Adfærden giver kortvarig lettelse, men fører hurtigt til skyld, skam eller nye problemer.

Både overspisning og købeafhængighed passer ind i den kategori. De opfylder den samme funktion i hjernen: de regulerer et ubehag, der ellers er svært at håndtere.

Det er præcis det, der gør dem så vanskelige at behandle med viljestyrke alene. Du kan nemt beslutte, at du ikke vil spise kage. Men du kan ikke så let beslutte, at du ikke vil føle angst, ensomhed eller tomhed — og det er jo dét, kagen (eller købet) midlertidigt fjerner.

Den fælles psykologiske cyklus

Uanset om det handler om mad eller shopping, ser mønstret typisk sådan her ud:

Det er ikke svagheder. Det er mønstre, som hjernen har lært at bruge, fordi de engang virkede. Problemet er bare, at de korte løsninger gør de lange problemer større.

Hvad forskning siger om sammenhængen

Det er ikke kun kliniske observationer, der peger på forbindelsen. Forskning i komorbiditet — det vil sige forekomsten af flere samtidige tilstande — viser, at overspisning og købeafhængighed optræder sammen langt hyppigere end tilfældighederne ville forudsige.

Det betyder ikke, at alle med overspisning har købeafhængighed, eller omvendt. Men det forklarer, hvorfor mange kvinder, der søger hjælp til det ene, genkender sig selv i beskrivelsen af det andet.

Forskellene — og hvorfor de stadig er vigtige

Selv om de to tilstande deler meget, er der forskelle, der har betydning for, hvordan man arbejder med dem:

	Overspisning	Købeafhængighed
Hvad udløser det	Følelser, træthed, sultssignaler, mad i nærheden	Følelser, kedsomhed, tilbud, notifikationer
Hvornår sker det	Ofte om aftenen eller alene	Ofte om aftenen, på mobilen eller i pauser
Konsekvenser	Fysiske og psykiske (vægt, skam, sundhed)	Primært psykiske og økonomiske (gæld, skam)
Synlighed	Kan skjules lettere kortsigtet	Skjules nemt — pakker gemmes, regninger skjules
Underliggende behov	Det samme: regulering af ubehagelige følelser

En vigtig forskel er også, at man ikke kan undgå mad, men man kan undgå at shoppe. Det gør tilgangen til mad mere kompleks — man kan ikke holde totalt op med at spise, og det betyder, at grænsen mellem "normalt" og "kompulsivt" kan være sværere at trække.

Hvorfor bytter vi ud — og hvad det fortæller os

Noget af det mest oplysende, jeg ser i mit arbejde, er det øjeblik, hvor en kvinde holder op med én adfærd — og hurtigt finder en anden. Hun stopper med at shoppe og begynder at spise mere. Hun tager diæt og begynder at bruge penge hun ikke har.

Det er ikke et tegn på svaghed. Det er faktisk et meget klart signal om, at adfærden ikke er problemet — det er funktionen, adfærden opfylder, der er problemet. Og funktionen er: at regulere en følelse, der er for svær at være i.

Derfor virker det sjældent at arbejde med adfærden alene. Hvis du kun fjerner det, der midlertidigt lindrer ubehaget, sidder du med det ubehag, der altid var der — men nu uden din mest kendte strategi. Det er hverken hyggeligt eller bæredygtigt.

Det, der virker, er at arbejde med de tankeprocesser og reaktionsmønstre, der skaber ubehaget — og at lære nye måder at forholde sig til det på. Ikke undertrykke det. Men heller ikke automatisk handle på det.

Hverdagsafhængighed: et fælles begreb

I mit arbejde bruger jeg begrebet hverdagsafhængighed om netop disse mønstre. Det er adfærd, der ikke nødvendigvis ser dramatisk ud udefra — ingen ser det på dig, du fungerer fint på arbejdet, du er en god mor — men som stille saboterer din livskvalitet og selvfølelse.

Overspisning. Sukkerafhængighed. Mobilafhængighed. Overforbrug og købeafhængighed. De ser forskellige ud på overfladen. Men dybest set trækker de på den samme psykologiske mekanisme: automatiserede reaktioner på indre ubehag.

Og det er præcis det, kognitiv adfærdsterapi er designet til at arbejde med.

Hvad gør man, hvis man genkender begge dele?

Det første og vigtigste er at forstå, at du ikke er to problemer med to separate løsninger. Du er et menneske med et mønster — og mønstret kan ændres.

Det kræver ikke, at du graver i barndom eller gennemlever alt det svære på ny. Kognitiv adfærdsterapi handler om at forstå de tanker og reaktioner, der holder mønstret i gang — og at øve nye reaktioner, der ikke koster dig din trivsel.

Det er ikke hurtigt. Det er heller ikke let. Men det er muligt. Og det er faktisk muligt at gøre det online, i dit eget tempo, uden at nogen i din omgangskreds behøver vide, at du er i gang.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man have både overspisning og købeafhængighed på samme tid?

Ja — og det er faktisk ikke ualmindeligt. Forskning viser, at de to tilstande optræder sammen hos en betragtelig del af de berørte. Begge aktiverer de samme belønningssystemer i hjernen og opfylder den samme følelsesmæssige funktion. Hvis du genkender dig selv i begge, er det ikke et tegn på, at du er "ekstra ude af kontrol" — det er et tegn på, at mønstret er dybt indlejret og fortjener seriøs opmærksomhed.

Jeg har holdt op med at shoppe, men spiser meget mere nu. Hvad sker der?

Det, du beskriver, kaldes ofte substitution — du fjerner én adfærd, men den underliggende funktion (at regulere ubehag) finder en ny vej. Det er faktisk et meget tydeligt signal om, at arbejdet ikke handler om adfærden i sig selv, men om det ubehag, adfærden regulerer. At forstå og arbejde med den mekanisme er nøglen til varig forandring.

Er det nødvendigt at arbejde med begge ting på én gang?

Ikke nødvendigvis. Fordi de deler den samme psykologiske motor, vil arbejdet med den ene ofte også påvirke den anden. Mange kvinder oplever, at når de begynder at forstå og ændre de mønstre, der driver overforbruget, ændrer deres forhold til mad sig også — og omvendt. Det er ikke altid planlagt, men det er heller ikke tilfældigt.

Er købeafhængighed en spiseforstyrrelse?

Nej. Købeafhængighed og spiseforstyrrelser er to forskellige tilstande med hver deres diagnostiske kategorier. Men de deler centrale psykologiske mekanismer — særligt brugen af adfærd til at regulere svære følelser. Begge er alvorlige og begge kan behandles med kognitiv adfærdsterapi.

Kan jeg arbejde med dette alene, eller skal jeg have professionel hjælp?

Det afhænger af sværhedsgraden. Milde til moderate mønstre kan arbejdes med via strukturerede online forløb, og mange kvinder opnår stor forandring ad den vej. Hvis mønstrene er meget belastende — med alvorlige konsekvenser for økonomi, helbred eller relationer — kan det være relevant med mere personlig opfølgning. Mit forløb tilbyder begge dele: et selvstændigt forløb såvel som pakker med samtaler og løbende sparring.