Derfor påvirker Black Friday din hjerne – og hvad du kan gøre ved det

shopfoto_social

I dag er det Black Friday.
Og det betyder, at vores rationelle dømmekraft bliver udfordret.

Det lyder måske dramatisk. Men sandheden er, at Black Friday påvirker hjernen på en måde, der gør det langt sværere at træffe rolige og gennemtænkte beslutninger.

Og det gælder ikke kun andre mennesker.
Det gælder også mig.

Selv om jeg er psykolog og arbejder med at hjælpe mennesker med at forstå deres købeadfærd, kan jeg også mærke effekten af store tilbud. Ikke fordi jeg ikke ved bedre – men fordi det ikke primært handler om viljestyrke.

Det handler om biologi.

Hvad sker der i hjernen, når vi ser et godt tilbud?

Når vi ser et godt tilbud, aktiveres hjernens belønningssystem.

For at forstå hvorfor, kan vi faktisk kigge langt tilbage i menneskets historie.

Forestil dig, at du og din partner er gået ud for at samle brænde, mens børnene venter hjemme. Pludselig opdager I et dyr, der sidder fast mellem nogle grene. Selvom I allerede har mad nok, giver det mening at slå til. Ekstra ressourcer kan være afgørende senere.

Den adfærd blev belønnet af hjernen – fordi den øgede chancen for overlevelse.

Titusinder af generationer senere reagerer hjernen stadig på samme måde. Når vi ser en mulighed for at få noget værdifuldt billigere, aktiveres den samme mekanisme: Grib chancen, mens den er der.

Hvorfor impulskøb kan føles næsten berusende

Når vi finder et godt tilbud, frigives signalstoffer i hjernen, der giver en kortvarig følelse af:

  • spænding

  • forventning

  • lettelse

  • belønning

Det kan næsten føles som en let rus.

I øjeblikket føles købet rigtigt.
Det er først senere, at den mere kritiske del af hjernen vender tilbage.

Det er derfor, mange oplever først bagefter at tænke:

  • Får jeg egentlig brugt det her?

  • Havde jeg overhovedet brug for det?

  • Ville jeg hellere have brugt pengene på noget andet?

Black Friday påvirker os alle

Når butikkerne fylder vores omgivelser med tilbud, nedtællinger og “kun i dag”-budskaber, bliver hjernen konstant trigget til at reagere hurtigt.

Det betyder, at de fleste mennesker – uanset hvor fornuftige de normalt er – bliver mere tilbøjelige til impulskøb.

Det er ikke et tegn på svaghed.
Det er sådan vores hjerne fungerer.

Hvordan undgår man at købe noget, man senere fortryder?

Den gode nyhed er, at man kan lære at navigere mere roligt i tilbudsperioder som Black Friday.

Når man forstår, hvad der sker i hjernen, bliver det også lettere at skabe små pauser i beslutningen – så man ikke kun reagerer på impulsen i øjeblikket.

Det er præcis det, jeg arbejder med i mit onlineforløb om købetrang.

Her lærer du, hvordan du:

  • genkender situationer, hvor impulskøb typisk opstår

  • får ro i hjernen, før du beslutter dig

  • begynder at købe mere bevidst

Så du kan købe det, du faktisk bliver glad for – også om to uger.

Læs mere om forløbet her →